Giv din skrotbil nyt liv efter effektiv miljøbehandling i Sjælland

Skrotbiler, bilvrag, forsikringsbiler eller noget helt fjerde. Kært barn har mange navne, men her hos Duponts Autogenbrug forvandler vi din udtjente eller totalskadede bil til en miljøbil. Vi tager nemlig imod skrotbiler fra hele Sjælland og ophugger dem på en både miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde.


 


Her på siden kan du læse mere om:


  • Hvornår din bil kan betegnes som en skrotbil
  • Hvordan vi forvandler skrotbiler til miljøbiler


Vil du vide mere om vores miljørigtige ophugning af skrotbiler fra Midt- og Sydsjælland? Så kontakt os i dag på telefon eller mail. Du er også velkommen til at kigge forbi et af vores værksteder i Fjenneslev, Herlufmagle og Køge



Hvornår kan det betale sig at skrotte din bil?

Mange af de skrotbiler, vi modtager i vores værksteder, er totalskadede biler, der har været involveret i færdselsulykker. Når dette er tilfældet er der mange faktorer i spil, der ikke alene afgør, om bilen reelt er totalskadet. Før du indleverer en skadet bil til ophugning, kan du med fordel overveje, om det kan betale sig at genopbygge bilen.


Vil du genopbygge din bil, må udgiften til en reparation maksimalt udgøre 65 procent af handelsværdien, hvis du vil undgå at betale registreringsafgift på ny. Udgør dine reparationsudgifter over 75 procent, skal der altid betales registreringsafgift. For tilfælde derimellem kan du vælge imellem reparation eller en kontanterstatning, der svarer til handelsværdien.

Hvordan forvandler vi din skrotbil til en miljøbil?

Gennem de seneste år har vi her hos Duponts Autogenbrug udviklet et miljøledelsessystem, der gør os i stand til at forvandle skrotbiler til miljøbiler. I dag er vi miljøgodkendt under ’Miljøordning for biler’ og certificeret efter den dominerende miljøledelsesstandard, ISO-14001. Dermed er vi forpligtet til at genanvende så meget af vores skrotbiler som overhovedet muligt.


Når vi modtager en skrotbil til autoophug og – genbrug, arbejder vi ud fra en fast proces:


  • Forureningskilder som f.eks. spildolie samt bremse- og kølervæske aftappes. Dertil afmonteres skrotbilens batteri og dæk
  • Skrotbilen ophugges del for del. Alle komponenter testes, og funktionelle reservedele bliver videresolgt til genbrug
  • Skrotbilen bliver kørt igennem en stor maskine. Her bliver den knust til en findelt blanding af jern, metaller og kunststoffer


Med denne proces er vi i stand til at genanvende op til 85 procent af din skrotbil.



Vi modtager skrotbiler fra det meste af Sjælland

Har du en skrotbil et sted på Sjælland, som du vil give nyt liv efter skrotning? Så send den til ophugning og genbrug hos os. Kontakt os i dag på mail, telefon eller via vores kontaktformular og hør mere om dine muligheder.

Jeppevej 1 - 4160 Herlufmagle

   TLF        55501888

      post@dupontsautogenbrug.dk 


Åbningstider:

Man.-Tors. 13:- 17

Fredag 13 - 15

Lørdag 9-12         søndag lukket

   

 

Til forside

 


 

 

 

 

 RINGSTED 

Sorøvej 183  4173 Fjenneslev

       

                 57675900

 

åben  man-torsdag     08-17

fredag                          08-15

søndag                        09-12    lørdag lukket

            

 


 

 

 

 

 


 

Miljøbiler  //  Priser dags dato //  Ring og spørg